AbstractsBiology & Animal Science

The Location of Privacy - A Case Study of Copenhagen Connecting's Smart City

by Liv Holm Carlsen




Institution: Roskilde University
Department:
Year: 2014
Keywords: Smart City; Privacy; Network Society; Digital Infrastructure; Internet of Things; Data/Big Data; Transparency
Record ID: 1119467
Full text PDF: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/16380


Abstract

Dette speciale undersøger, hvordan Københavns smart city projekt ’Copenhagen Connectings’ udfordrer privatlivet for Københavnske borgere. Det er især Copenhagen Connectings ide om en digital infrastruktur, som vil tracke private og offentlige aktiver og ejendomme, bevægelsesmønstre og mobilitetsflow, og deres åbne dataportal, data.kk.dk, som udgør privatlivsudfordringer. Analysen og diskussionen er udført på baggrund af et case study for at undersøge privatlivets muligheder og udfordringer i en smart city. Copenhagen Connecting startede i sommeren 2013 og er stadig i sin indledenede fase, hvilket også har præget empirien og adgangen hertil. Der er endvidere heller ikke konkrete konsekvenser af projektet endnu, men præsentationerne af projektet er præget af socio-økonomiske estimeringer med henblik på værdiskabelse. Dette speciale ønsker ikke at udfordre Copenhagen Connectings projekt, men derimod at opstille en alternativ analyse heraf i forhold til privatliv. Teoretikere som sociologen Manual Castells (2001; 2010), teknologifilosoffen Peter-Paul Verbeek (2011) og Internet of Things-eksperten Rob van Kranenburg (2008) udgør i særlig grad det teoretiske grundlag. Forskningdesignet bygger på en socialkonstruktivistisk tilgang med fokus på Science and Technology Studies. Specialet taget udgangspunk i empiriske materialer fra Copenhagen Connectings projekt, som er offentlige tilgængelige på deres hjemmeside samt tre kvalitative interviews, der fungerer som ekspertudtalelser om smart cities og privatliv. Specialet konkluderer, at en digital infrastruktur, der tracker objekter og mennesker via RFID teknologi og Wi-Fi signaler, udfordrer privatlivet både på et materielt plan, men også på et mere immaterielt plan. Det omhandler privatlivet i form af tracking og overvågning af både personlige ejendomme, men også handlinger, valg og bevægelsesmønstre i byen. Bevidstheden om at blive tracket og overvåget kan endvidere give anledning til, at nogle mennesker eller grupper vil afholde sig fra bestemte områder i byen eller valg af services. Den åbne dataportal er analyseret som transparensstrategi, der dog risikerer at skabe en falsk forventning om åbenhed, idet det er borgerne som bliver transparente. Videresalget af by- og borgerdata har også privatlivsudfordringer, idet man ikke med sikkerhed kan vide, hvilke konsekvenser dette kan have for individer. Specialet konkluderer endvidere, at den digitale infrastruktur med sine serviceelementer kan udfordre privatlivsvalg i forhold til at ’opte out’ og konsekvenserne heraf. Overordnet er det problematisk, at smart city-debatter, -analyser og -diskussioner ikke medtager privatliv. Dette medfører at privatlivet frarøves en teminologi, hvorfra udfordinger kan identificeres.